Kartoflen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Mad og drikke > Delprojekter > Kartoflen

Hirschsprung  L. A. Ring 1883. Den Hirschsprungske Samling.

 

Christina Folke Ax:  Kartoflen som folkeføde

Det er svært at komme uden om kartoflen, hvis man vil beskæftige sig med ændringer i al­min­­delige menneskers spisevaner i det 19. århundrede. Som de fleste ved, kom kartoflen alle­rede til Europa i 1500-tallet, men der gik alligevel flere hundrede år i de fleste europæiske lan­de, inden den blev en uundværlig del af den jævne befolknings måltider. Det kan undre, at det tog så lang tid, før kartof­len vandt fodfæste i landbruget og madlavningen. Kartoflen er nemlig en plante, som er rig på en mas­se vigtige næringsstoffer, og i princippet kræver det ik­ke det store arbejde at dyrke den. Tilmed kan den gro på de marginale jorder, og den kunne være et alternativ til kornet, når der var misvækst eller høje priser på samme.

Udbredelsen af kartoffeldyrkning i Danmark til den jævne befolkning tog fart i begyndelsen af det 19. århundrede. De nærmere omstændigheder omkring kartoffeldyrk­nin­gens udbredelse er imidlertid ikke klarlagt. Det er imidlertid påvist, at både huguenotterne i Fre­de­ricia, og de tyske kolonister, der bosatte sig på den jyske hede i midten af 1700-tallet, har en central plads kartoffeldyrkningens historie. Alligevel gik der forholdsvis lang tid, inden kartoflen bredte sig uden for disse kredse, ligesom det er uvist, hvordan udbredelsen foregik på Fyn og Sjælland. Det er dog sikkert, at fra at have været en sjældenhed på markerne om­kring år 1800, var myndighederne bekymrede, da kartoffelpesten ramte landet i 1845, fordi kartofler var så vigtig en del af de fattiges føde. Den var på det tidspunkt dog ikke så vigtigt et subsistensgrundlag, at man i Danmark så de samme problemer som i Irland.

Hovedformålet med dette delprojekt er at nærme sig en forklaring på, hvordan kar­tof­len blev udbredt til den jævne befolkning og hvilke geografiske, tidsmæssige og sociale mønstre, der tegner sig i denne proces. Som en del af dette beskæftiger jeg mig endvidere med problemstillinger omkring, hvordan kartoflen blev opfattet af både myndigheder og den al­min­delige befolkning. Hvordan den blev inkorporeret i mandlavningen hos almindelige men­nesker. Hvilke dele af måltidet den erstattede, og hvordan dyrkningen af kartofler relaterer til de andre samfundsmæssige forandringer, som fandt sted i det 19. århundrede?

Selvom det ikke er sikkert, at alle disse spørgsmål kan besvares indenfor ram­mer­ne af dette projekt, er det dog problemstillinger, man bør overveje, hvis man skal forstå, hvorledes kartoflen blev en del af den jævne befolknings spisevaner. Overordnet er det ikke blot et spørgsmål om kartofler, men også hvordan almindelige mennesker ændrer vaner på et så grundlæggende punkt som deres spisevaner.